- Som vi alle ved, så er det snart december- og alle styrter rundt og køber og giver gaver til alle som hører til i kredsen af venner og familie.
- Min datter på 8 år, og jeg, har desværre, lige mistet hendes far, og min bedste ven gennem 16 år.
- Han døde den 25. September og blev begravet den 1. oktober.
- Det siger sig selv, at vi sørger dybt over tabet af ham, og vi er nu alene tilbage, da jeg desværre, har mistet hele familien p.g.a. sygdom.
Sådan skriver Susanne H. i et læserbrev om åbenhed, julens budskab og venners venskab. Hendes brev fortsætter således:
- For min datters skyld, har jeg forsigtigt spurgt i vennekredsen, om der skulle være plads til os juleaften,
Blev simpelthen så skuffet
- Men jeg skal da lige love for, at der blev 'kø ved håndvasken' med de dårlige undskyldninger.
- Jeg er simpelt hen så skuffet, og siger til mig selv, at vi vel nok, er blevet et samfund af egoister. Man har ikke plads til sorg, for tænk, hvis vi alle sammen kom til at tænke på, at døden er en del af livet.
- Det skærer mig i hjertet når min datter - som ønsker sig en hund - siger: 'mor får jeg så ingen julegaver'.
- Jo det gør hun og jeg har også tænkt mig, at købe en gave til mig selv.
Tænk på os der ikke har nogen
- Til alle jer, der sidder rundt om bordet juleaften med jeres familier, jeg håber I vil sende os - og desværre mange andre med os en tanke - og dermed også overveje, hvordan I selv, ville have det i en situation som vores!
- Vi er mange, der har mistet vores nærmeste, og i den grad, har brug for trøst eller bare et knus, men der er 'kun' plads til glade mennesker i julen.
- Det er et sørgeligt samfund vi lever i. Glædelig jul til alle, slutter Susanne, men hvad mener du?
Er juleaften hos dig kun for familie - eller kunne en ven/veninde, der lige har mistet sin partner få lov til at komme sammen med sin datter?
