Nu sås med Tempo i 18 rækker

Väderstad fortsætter med at udvikle Tempo R. Rækkesåmaskinen med stålramme har nu 18 rækkeenheder.

18 rækkeenheder med 457 mm rækkeafstand. Det er vigtige nøgletal på Väderstads rækkesåmaskine, Tempo R, som nu er blevet udviklet yderligere.

Den nye Tempo R 18 er designet til udsåning af afgrøder med smal rækkeafstand. De 18 rækkeenheder med en rækkeafstand på 457 mm sikrer maskinen en høj kapacitet. Der er sådiske tilgængelige til sukkerroer, raps, bomuld, sorghum, majs, solsikke og sojabønner.

En gateway i kombination med E-Control eller Isobus giver føreren fuld kontrol over enhederne. Gateway’en kombineret med Tempo’s eldrevne doseringsenheder muliggør individuelle indstillinger for hver enkelt rækkeenhed og gør det nemt at benytte rækkeafblænding. Det er egenskaber, som kan være meget brugbare i visse situationer, såsom frøproduktion.

Rækkeenhederne med PowerShoot teknologien påvirkes ikke af vibrationer, hvilket betyder at rækkesåmaskinen kan udså frø med op til 20 km/t med præcision.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.