Del på Facebook   Print siden

Randers akupunktør redder synet på ung kvinde fra Hobro

Hobro
Torsdag 26. januar 2017 kl. 18:00

Randers akupunktør redder synet på ung kvinde fra Hobro

Linda Jensen fra Hobro faldt af hesten og fik en synsskade, der ændrede livet med mand, børn og job til et mareridt. Hverken lægerne på Aalborg Sygehus eller speciallæger har kunnet hjælpe Linda, men det kunne akupunktør fra Randers, Peter Werge heldigvis.
.
Af Klaus Hansen

Det begyndte som en helt normal ridetur, men en pludselig lyd skræmte hesten og sendte Linda på en ubehagelig flyvetur. Resultatet blev en slem hjernerystelse og et ødelagt syn.

Det kan hurtigt gå galt. Man behøver hverken springe ud fra høje klipper eller surfe på kæmpebølger for at risikere pludselige og fatale ændringer i livet. For Linda var det en helt almindelig ridetur på hendes egen hest i de sædvanlige lokale omgivelser.

Men Linda blev kastet af hesten og landede så uheldigt, at verden blev sort. Sort på den måde, at faldet havde konsekvenser for en helt normal og god hverdag med to mindre børn, mand, hus og job. Det stod ret hurtigt klart, at hun ikke kunne magte nogle af delene overhovedet.

Hendes syn var helt ødelagt. Ganske vist fungerede begge øjne. Men alligevel havde hun tunnelsyn, så dobbelt og uskarpt på samme tid. Læger og specialister fra Aalborg sygehus undersøgte og scannede Linda på kryds og tværs. Men ingen kunne hjælpe. Det bedste øjenlægen kunne gøre, var at forsyne Linda med prismebriller med styrke på 5,0. Heller ikke det gjorde nogen forskel.

Udsigterne for Linda var at leve i en abstrakt synsverden. Hun kunne ikke læse, ikke køre bil, ikke arbejde, ikke deltage i familiens gøremål, og hun skulle have hjælp til stort set alt. Alt i alt en ret trist historie.

Hæng på. Historien ender nemlig godt.

Lindas mand hører ved et tilfælde om en akupunktør i Randers, som har hjulpet andre ud af håbløse tilstande. ”Det er nok ikke usædvanligt, at man søger efter alternative muligheder,” fortæller Linda, ”men jeg har aldrig haft særlig tiltro til de alternative ”mirakelmagere”, og det her lød som noget i den retning.”

Men Lindas mand får overtalt Linda til at køre med til Randers, og her får de en tid hos Peter Werge. Også han var lidt skeptisk, da han hørte om Lindas problemer og forløb. ”Når hun har været gennem så grundige undersøgelser, og så meget behandling uden resultat, er mine muligheder som udgangspunkt også meget begrænsede. Der var dog en mulighed tilbage, som var værd at afprøve,” lyder det fra Peter Werge.

Første behandling blev en kombination af akupunktur og at sætte Linda’s nakkehvirvlerne helt på plads igen. Peter Werge har prøvet det mange gange før, og han har selv udviklet en teknik, hvor han meget blidt manipulerer med nakkehvirvler. Han har arbejdet med akupunktur i over 20 år, og kombineret det med en teknik, der kaldes ”manuel medicin”. Akupunkturen er som bekendt udviklet af kineserne gennem et par tusind år, mens den anden teknik er en kombination af osteopati, massage og kranio sakral terapi, og den er meget nyere. I dag udvikles teknikken over hele verden og er blevet en anerkendt behandlingsform.

Efter første behandling ventede en overraskelse. Linda kunne se næsten normalt. Svimmelheden, kvalmen, hovedpinen var væk. Prismebrillerne var overflødige. Hun kunne gå og stå uden støtte.

”Det var fuldstændig som én af de historier, man ser på forsiden af visse dameblade,” griner Linda, ” og havde jeg ikke oplevet det selv, så havde jeg rystet på hovedet af denne her historie. Men den er altså god nok. Min øjenlæge havde også lidt svært ved at tro det. Det var lidt sjovt, at konsultere hende efter mit besøg hos Peter Werge. Hun kontrollerede selvfølgelig mit syn. Det var næsten normalt.”

Blot en måned efter behandlingen hos Peter Werge fik Linda nyt job og i dag, knap et år efter første besøg hos akupunktøren i Randers, har hun ingen mén fra ulykken. Måske lige bortset fra, at hun har lovet sin mand ikke at sætte sig op på en hest igen foreløbig.





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Gud og mad i Hobro
Gud og mad i Hobro
Hobro og omegn
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev