Annonce
Del på Facebook   Print siden

Over Alle Bjerge er Danmarks bedste firmanavn

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Torsdag 16. november 2017 kl. 21:00

Over Alle Bjerge er Danmarks bedste firmanavn
i hård konkurrence med flere end 600 nominerede navne løb rejsebureauet Over Alle Bjerge med sejren.


I de seneste to måneder har Krak ledt efter Danmarks bedste firmanavn. Nu er konkurrencen afgjort, og i hård konkurrence med flere end 600 nominerede navne løb rejsebureauet Over Alle Bjerge med sejren.
.
Af Helle Schiønning

Vinderen blev kåret blandt de 10 firmanavne, som danskerne havde stemt frem til finalen. Juryformand Jonas Ingvardsen mener, at Over Alle Bjerge er en fremragende vinder.

”Juryen er imponeret over, hvordan en klassisk dansk talemåde får en ny betydning, der passer helt perfekt til virksomheden. Navnet er fængende og vækker nysgerrighed, og når man ser det, tænker man instinktivt, at Over Alle Bjerge må være et rejsebureau. Samtidig er navnet et løfte i sig selv, som virksomheden fuldt ud lever op til med sit fokus på eventyrlige og eksotiske rejser til fjerne destinationer,” siger Jonas Ingvardsen, der er strategisk direktør og partner i det nordiske markedsføringsbureau Very Patchwork.

”Nej, hvor fantastisk! Jeg tænkte meget over navnet, da genkendelighed og kvalitet er noget af det vigtigste for et nystartet firma, men det er alligevel overraskende,” siger Kasper Bøndergaard, der er ejeren og drivkraften bag Over Alle Bjerge.

I Tintins fodspor
Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der med base i Kasper Bøndergaards lejlighed på Nørrebro i København sælger rundrejser til fjerne og eventyrlige destinationer. Han startede firmaet for et år siden, da han efter 15 år som rejseleder og områdechef for større rejsebureauer besluttede sig for at gå selvstændig.

”Jeg har altid været en eventyrer. Som barn læste jeg om de store opdagelsesrejsende og drømte om at komme til Tibet, der virkede som verdens mest eksotiske sted, efter jeg havde læst ”Tintin i Tibet”. Den drøm fik jeg hurtigt opfyldt, efter jeg i 2002 skiftede et folkeskolelærerjob ud med at producere rundrejser. Tanken om at blive selvstændig begyndte at vokse, efter jeg i 2014 flyttede hjem til Danmark. Jeg ville fortsætte med at vise mennesker nye steder og have ansvaret for hele kæden selv – lave aftaler, sælge og køre rejserne,” fortæller Kasper Bøndergaard.

I dag producerer Over Alle Bjerge eventyr for danskere, der gerne vil kunne læne sig tilbage og bare opleve, uden at de selv skal bøvle med alt det praktiske. Kasper er netop kommet hjem fra en 22-dages rejse til Afrika, hvor han med 14 gæster kørte 5.500 km fra Cape Town til Zambia. En tur, der bød på store oplevelser med Afrikas vildnis og dyreliv, men også fx mødet med San-folket i Namibia, der viser deres traditionelle levevis frem med stolthed og glæde.

Krak giver det bedste navn et ekstra løft
Krak står bag konkurrencen om Danmarks bedste firmanavn, der fejrer små og mellemstore virksomheder i Danmark og sætter fokus på det lokale erhvervslivs betydning. Ud over hæderen vinder Over Alle Bjerge også et års markedsføring via det brede udvalg af digitale markedsføringsprodukter, som Eniro råder over.

“Vi siger stort tillykke til Over Alle Bjerge, der har Danmarks bedste firmanavn! Det har været dejligt at se mangfoldigheden af gode firmanavne rundt omkring i landet, og der har været stor opbakning til folks lokale favoritter. Nu glæder vi os til at hjælpe med at brede det bedste navn endnu længere ud via en digital markedsføringspakke, der bliver skræddersyet efter Over Alle Bjerges behov og kan dække mange platforme, lige fra Krak til Google eller NetTjek, der er en platform, som fra ét sted gør det muligt for virksomheden at tage kontrol med, hvordan den ser ud på nettet,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag Krak.

Her er de 10 finalister i Danmarks bedste firmanavn 2017
• A’ Øllebølle Tæk – tækkemand og tømrer fra Errindlev på Lolland
• Bette Gris – grisetransportvirksomhed fra Hundborg ved Thisted
• Bibliografen – bibliotek og biograf fra Bagsværd
• Bilkosmetologen – autoværksted fra Randers
• DuckAmok – badeandsshop fra Frederikssund
• Istid – isbutik fra København
• KringleXpressen.dk – bagværksportal fra Aarhus
• Livretten – takeaway-restaurant fra Randers
• Over Alle Bjerge – rejsebureau fra København
• Tadaa! – delebiltjeneste fra Horsens




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev