gimmesomeoven.com

Kagen, der UMULIGT kan overgås - jordbær-cheesecake med Oreos og Nutella!!!

Endelig en cheesecake med alle yndlingslækkerierne i én og samme kage - og så er den oven i købet lidt af en letvægter.

Cheesecake med Oreo-bund og Nutella-topping

Endelig er der nogen, der tænker sig ordentlig om og designer den lækreste cheesecake, som overhovedet tænkes kan: Cheesecake + Jordbær + Oreos + Nutella = Waaaaaow!

Det er den amerikanske kvindelige blogger Ali og hendes mand, der har bikset den suveræne opskrift sammen og taget de meget appetitvækkende billeder.

Som om det ikke var nok at bruge alle kageverdenens tophit i en cheesecake, så har bloggeren fra gimmesomeoven.com også tænkt på vægten.

Det er nemlig altid muligt at bruge light-produkter i en cheesecake. Så selvom der både er Oreos i bunden og Nutella-drippings på toppen, så anbefaler Ali, der er hjemmehørende i Kansas City, at bruge light-versionen af flødeosten og anvende græsk 2% yoghurt i stedet for creme fraiche, piskefløde eller andre temmeligt fedtholdige mælkeprodukter.

Den færdige jordbær-cheesecake med Nutella-drippings og Oreo-bund
© gimmesomeoven.com

Ingredienser

Ingredienser i selve cheesecaken

  • 200 gram Oreos stødt til krummer
  • 40 gram smeltet usaltet smør
  • 200 gram sukker
  • 680 gram fedtfattig flødeost (svarer cirka til 3 pakker Philadelphia)
  • 280 gram græsk yoghurt (brug den med 2 % fedt)
  • 210 gram Nutella
  • 2 teskeskefuld vaniljeekstrakt eller korn fra 1 vaniljestang
  • 3 æg

Topping til cheesecaken

  • Omkring 2 pund jordbær
  • 100 gram nutella
Et stykke cheesecake med jordbær på toppen og jordbær on the side.
© Gimmesomeoven.com

Sådan laver du jordbær-cheesecaken

  • Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en springform med en diameter på 23 cm.
  • Bland de knuste Oreos og smørret godt sammen i en mellemstor skål.
  • Press Oreos-massen ned i bunden af springformen (eller op ad siderne, hvis man har lyst til det). Bag cheesecake’n i 10 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den køle af. Skru ovnen ned på 160 grader.
  • Når springformen er kølet af til rumtemperatur, skal du forsigtig lægge to lag sølvfolie rundt om springformen. Vær omhyggelig med at undgå, at der opstår huller, så vandet kan sive ind. Anbring springformen i en stor bradepande. Kog en kande vand. Den skal senere bruges til vandbadet til ostekagen.
  • Pisk flødeosten igennem med en el-mixer på mellemhastighed i 3 minutter. Tilsæt sukker og pisk i yderligere et minut, indtil de to ting er blendet godt sammen. Tilsæt græsk yoghurt, Nutella og vaniljen. Pisk i et ekstra minut. Stop, når det er nødvendigt, og skrab den dej, der har sat sig på skålens siderne, ned i dejen igen med en spatel.
  • Tilsæt æggene et ad gangen. Rør på lav hastighed, hver gang du slår et æg ud i dejen. Hæld massen ud over bunden.
  • Placér bradepanden med springformen i den nederste tredjedel i ovnen. Hæld forsigtigt det kogende vand ned i bradepanden, så at springformen står i et vandbad. Vandet skal nå ca. en tomme (2 1/2 centimer) op ad springformens sider.
  • Luk ovnen og og bag cheesecaken i cirka. 1 time og 30 minutter, eller indtil midten af kagen begynder at virke fast (cheesecaken må dog stadig gerne "skælve" lidt).
  • Sluk for ovnen og lad ovndøren stå på klem. Lad cheesecaken stå og sætte sig i ca. en time. Tag cheesecaken ud af ovnen. Før en kniv forsigtig langs kanten af kagen for at løsne den. Lad den køle ned til rumtemperatur. Stil den ind i køleskabet i mindst 4 timer eller natten over.
Gif med Nutellaen der bliver spredt over jordbær-cheesecaken.

Sådan laver du jordbærlåget

  1. Pryn jordbærrene. Skær dem over i kvarte, på langs. Arrangér jordbærrene oven på kagen. Begynd inde i cirklens midte. Fortsæt derefter med at lægge jordbærrene I koncentriske ringe, indtil du når ud til randen af cheesecaken
  2. Varm Nutellaen en smule op. Gør det enten i mikrobølgeovnen eller over et varmt vandbad, indtil Nutellaen er blevet blød og til at arbejde med. Fordel Nutellaen over jordbærrene med en gaffel eller fra en sprøjtepose.
  3. Stil kagen ind i køleskabet og lad den køle ned inden servering.

Se opskriften og mød bagerparret fra Kansas City, der har lavet den uforglemmeligt smukke jordbær-cheesecake her.

Se også Ali's og gimmesomeoven's smukke Chocolate Almond Cheesecake her.

Eller nyd synet af Ali's Strawberry Margerita Cheesecake her.

Prøv også nem og hurtig opskrift på ølkage uden æg og smør